

Leillah er en grønlandsk sanger/sangskriver fra Nuuk.


YOAN spiller en syret form for punk inspireret af metallens tungeste øjeblikke: vi kalder det støjrock. Bandet består af vokalist Christopher Blichfeldt Højgaard, guitarist Oliver Hovgaard Beck, bassist Falk Folsø og trommeslager Ulrik Durhuus.
YOAN udspringer af miljøet omkring Aalborgs undergrund og har siden 2024 arbejdet på at udvikle et eget udtryk ved at blande smadder-bas, larme-guitar, drivende trommer og en hæsblæsende vokal til et råt mix af punk og metal. Vi dyrker det skæve og alternative i metalmiljøet, og vores debut-EP “Step Into the Light” samler denne støjende og dynamiske lyd i ét samlet udspil.


Et frederikshavner-band med kærlighed til byen de kommer fra. Pop-musik er ikke det første man tænker på når man tænker provinsen, men det er det der har givet Velin deres helt egen lyd. Et band der på ingen måde deler musikalsk ophav med hinanden men alligevel spiller så godt op mod hinanden, i et samarbejde der fokuserer på det venskab der er blevet dannet gennem musikken mere end at tænke det hele som et firma. Det er venner der skaber noget. Det man skaber er… VELIN


Valøya giver dig et uforfalsket univers af nordisk folkemusik. De tager dig med tilbage til rødderne og viser, hvordan de samme følelser, som rørte mennesker for tusind år siden, stadig lever i os i dag. Her forkæles sanserne med morderiske fortællinger, syrede kærlighedsballader, overnaturlige sagn og meget mere. Med respekt for traditionen og en nysgerrig tilgang støver de seks unge musikere de gamle viser af og puster nyt liv i dem. Her bliver middelalderens viser til mere end historiske levn. De bliver fortællinger, man kan spejle sig i, mærke i kroppen og lade sig rive med af.


Vægtløs is a meditation on life and how we influence each other. Thems like grief, love, fatherhood, and loss are pushed to the forefront in a way to strives to create a feeling of community and celebration not just mourning.
Musically Vægtløs combine the ethereal sounds of post rock with the weight and intensity of genres like post metal, post hardcore, screamo, and black metal.
Vægtløs played their first show in June 2022, and things quickly started to gain momentum. Under a month after their first show, they were asked to support shoegaze legends Nothing. In 2023 they released their 7” Kakofoni on 18 different record labels.
The release gathered attention from national magazines, and the band played almost every national festival of relevance, including Aalborg Metal Festival, Lasher Fest, Copenhagen Metal Fest, and A Colossal Weekend (a show that was coined the top five shows ever at the festival in mayor Danish zine Devilution).
In early 2024 the band released their debut album Aftryk on 46 record labels (a world record) to rave reviews from all around the world, with a lot of zines celebrating the record as best album of 2024. Following the release of the record Vægtløs played their first shows abroad before supporting their heroes in Vi som älskade varandra så mycket and, in 2025 Deafheaven. Followed by their show at Roskilde Festival, the biggest festival in Denmark.
Vægtløs have acted as support for Deafheaven, Alcest, Vi som älskade varandra så mycket, Imperial Triumphant, Wiegedood, nothing, Car Bomb and many more.
2027 will see the release of their sophomore record. Where Aftryk revolved around death as an existential condition, the new work examines the traces we leave in each other through love, parenthood, community and responsibility in a time marked by crisis and uncertainty. The thematic focus moves from cessation towards continuity and obligation.
The band still focuses on vulnerability and the catharsis found in music.


The Fading Echoes er lyden af menneskets dødelighed, livets op- og nedture og de endeløse nederlag, vi alle oplever, men det er også lyden af de gyldne, euforiske øjeblikke, som opstår i blandt de uendelige kampe om overlevelse i den moderne verden. Deres lyd, som er en blanding af country, rock og gospel, får luften til at sitre af intensitet og energi, og giver publikum modet til at møde verden, som de er.
Efter en mini-turné rundt på lokale festivaler på Sjælland i sommeren 2026, er The Fading Echoes gået i studiet for at færdiggøre deres debut EP, som ankommer i 2027, sammen med en række koncerter og 2 musikvideoer.


Garder er en del af den nye fremadstormende generation af danske undergrundsrappere. Direkte fra Aalborg City skaber han musik med en mørk, energisk og kompromisløs lyd. Med sit debutalbum har Garder for alvor sat sit aftryk på den danske undergrundsrapscene gennem hårde, ærlige raptracks, tunge produktioner og et råt udtryk. En helt ny stemme fra 9000.


Rosa Moe er en ung artist, som bruger musikken til at bevæge sig gennem frustrationerne over følelsen af, at man intet kan gøre ved tingene i de spæde tyvere.
Musikken kredser om relationer i alle deres mærkelige, fantastiske og frustrerende former. Rosa Moe har bestemt ikke svaret, men giver lejlighed til at publikum kan undre sig med hende. Med sit band inviterer Rosa Moe og hendes alsidige instrumentalister til et brag af en performance. Stemmen står i centrum med en lyd, der vokser lag for lag, og som ikke nødvendigvis stræber efter at være pæn, men som er insisterende ærlig.


Passiv-aggressiv Folk- og Countrymusik fra Limfjorden.
Sunget på dansk og drevet af lige dele indignation og buldrende midtlivskrise. RØGTER er et nyt band, der består af fire midaldrende mænd, der alle er ramt af fornemmelsen af, at bægret for længst er flydt over.
I stedet fore sure opstød på SoMe, dyre psykologtimer, eller den obligatoriske sportsvogn har de afstøvet de instrumenter, der lå på hylden sammen med de gamle rockstjernedrømme. Med dem i hånden forsøger de at skrive sig ud af apatien over en verden i økologisk, politisk og kulturel permakrise.


Local Villain Orchestra spiller lokal produceret afrobeat af den gamle skole. Det 10 mand store orkester spiller hårdtslående rytmer med en hidtil ufølt energi fra breddegraderne nord for Sahara. Det er de unge løver i hornsektionen, hvoraf flere er faste medlemmer af Aalborg Youth Jazz Orchestra. I bagkæden står nogle af Nordjyllands mest efterspurgte musikere i rytmesektionen og holder sammen på festfyrværkeriet. Local Villain har kun et formål, og det er at skabe en kæmpe fest med noget musik, som ikke får den opmærksomhed den burde få. Musikken er naturligvis heftigt inspireret af Fela Kuti og hans forskellige grupper gennem tiden, men med et strejf af noget nordisk. Local Villain Orchestra har samarbejdet med den lokale rapkonge Klostermand, og fremtidige samarbejder med ham er planlagt.


Med alternativ pop sætter JOVE, den 22-årige nordjyde, ord på følelser, mange kender men ikke tør italesætte. Musikken bevæger sig i en voldsom dynamik – fra det helt sårbare og intime til eksplosiv stadionenergi. Med et nyt live-setup er JOVE blandt de 350 ansøgere, der er blevet udvalgt til at supporte Carpark North på deres efterårsturné.
Live-bandet består af cello, bas og trommer – med JOVE i front på vokal og med sit karakteristiske klaverspil.
Tidligere på året udgav JOVE sin anden single, ”You Wanna Make It Out”. Et nummer om at ville redde én uden at ødelægge sig selv. Tracket er anden udgivelse i forbindelse med den kommende debut-EP: ”You Love What I Create, But Do You Ever Listen?”. Singlen er blandt andet fremhævet af Bandsoftomorrow som ”Et ærligt og følsomt udspil fra JOVE”, og er spillet hos P4 Nordjylland, Uniradioen samt ANR.
Sidste år debuterede JOVE på New Music Friday Denmark med singlen ”Is it all a game?” og optrådte til SPOT Festival 2025. Tidligere har JOVE spillet support for Thor Farlov og Rasmus Seebach, spillet til Aalborg Regatta sammen med Carpark North og Danser med Piger.
JOVE-projektet blev dannet i 2023 og samme år vandt han Talentprisen til Band Battle Aalborg.


JOAYAH er et engelsksproget R&B/pop – projekt, med rødder i det organiske og et stærkt fokus på empowerment og nærvær. Musikken balancerer mellem varme og sårbarhed med en selvsikker, sassy energi og kredser om identitet, kærlighed og drømme om fremtiden. Musikken føles som et varmt kram, men rummer samtidig en tydelig vilje til forandring og selvstændighed, ofte med en kant og et klart kvindeligt perspektiv.


īsho er en duo bestående af sanger Emīlija Jermola og bassist Shona Mélis, hvis musikalske bånd voksede frem af deres fælles nordiske rødder og kunstneriske vision. Inspireret af kunstnere som Vega Trail, Svaneborg Kardyb og Hvalfugl besluttede de at skabe duoen īsho for at komponere minimalistisk, intim musik, der forvandler livets naturlige melankoli til et beroligende ambient lydlandskab, et sted hvor sårbarhed og styrke mødes.
Duoen mødte hinanden på Musikkonservatoriet i Aalborg, hvor deres samarbejde tog sin begyndelse. Gennem komposition og optrædener side om side opdagede Emīlija og Shona en sjælden musikalsk sensitivitet, som forbandt dem dybt.
Deres musik inviterer lytteren ind i et nænsomt univers af rå følelser, båret af varme melodier og subtile klangflader. Med hvert værk udforsker īsho enkelhedens kraft og skønheden i det ærlige udtryk.
Ved deres liveoptrædener tilbyder īsho mere end en traditionel koncert. Hver optræden indeholder immersive ambient sound stories, designet til at guide publikum ind i deres egen personlige verden. Disse lydfortællinger smelter sømløst sammen med duoens musik og skaber en unik oplevelse, hvor hver enkelt lytter inviteres til at vende blikket indad.


Gilded Rot (formerly Drosophila) is a melodic death metal band from Aalborg, delivering an intense, dark and heavy atmosphere through groovy and melodic riffs and aggressive vocals. Their songs explore the evil within and around us, both as individuals and as a society, as well as the downfall of mankind.
The band was formed in Aalborg in 2024 and made their live debut at 1000Fryd in March 2026 with a sold-out concert. Following their debut, they were selected to compete in the Port of Hell Metal Battle at Rocken Aalborg. Since then, they have been working on new material and developing their sound!


Felix The Human er en ny lovende stemme på den danske musikscene. Han er lige blevet kåret som Årets Nordjyske Artist, 2026. Med sit bordeauxfarvede jakkesæt, sin spanske guitar og sit beatles-inspirerede udtryk, er han i gang med at minde os alle sammen om en sangskriver tradition, som ikke umiddelbart er repræsenteret blandt nye sangskrivere i Danmark – og han gør det overbevisende og med “et stort sangskrivertalent” – GAFFA.
På scenen møder han sit publikum i øjenhøjde og med en stille insisteren i sit udtryk. GAFFA skriver således om Felix’ optræden ved dette års Band Battle på Skråen i Aalborg; “Felix the Human havde som den eneste af aftenens optrædende taget det modige valg at stille op helt alene på scenen kun i selskab med sin spanske guitar. Et så skrabet setup stiller store krav til både sange og performance. Begge dele havde Felix heldigvis styr på.” – Ole Rosenstand Svidt, GAFFA.
Med en sårbar og åben tilstedeværelse skaber han et rum, hvor der er plads til både stilhed, improvisation og kontakt. En koncert med Felix The Human er et fælles øjeblik – et sted, hvor publikum kan genkende sig selv, føle sig set og måske gå derfra med en sang på hjernen og en følelse af at være lidt mindre alene.


Bølle er et alternativt instrumentalt popprojekt, som blander jazzmusikkens frihed og poppens energi. Med uventede drejninger, improvisation og synthdrevne lydflader skaber Bølle koncerter, der føles legende, intense og nærværende. Bølles musikalske identitet er baseret på et inderligt ønske om at fange publikum på en måde, som jazzmusik ellers ikke gør. Med sange baseret på fisketure, bedsteforældre og det danske grundvand, tapper bandet ind i temaer og oplevelser, der betyder noget for lytteren. Denne kombination af musik og fortælling gør en Bølle-koncert til en oplevelse, som er helt sin egen. I 2026 vandt Bølle prisen for “Årets Nordjyske Artist” ved konkurrencen “Band Battle”, og har spillet fyldte koncerter til både Spot Festival, Rama Festival og Nibe Festival. Til oktober udgiver Bølle singlen “Mormor” som er den første i en række singler op til udgivelsen af bandets første EP.


Cursemaster er en experimental kunstner, der udfordrer formatet for live elektronisk musik. Med en baggrund som improviserede pianist – har han udviklet en stærk sans for spontanitet og lydlige eksperimenter. Computeren er for ham en naturlig forlængelse af hans trang til at fordybe sig i lyd og gå sine egne veje. Med en forkærlighed for det mørke og besynderlige tager hans værker ofte en melankolsk og dybt følt drejning ind i noget dybere.


Færøsk-danske Baldur blander nordatlantisk synthpop og sports-disco i krydsfeltet mellem elektronisk og organisk. Et lydbillede, som kan opleves på EP’en Future Sports, som udkom den 8. maj i år.
Future Sports er, som det lyder – sci-fi-disco, synthpop og sports vibes – en lyd, der modsætningsfyldt opstod på Færøerne, hvor EP’ens syv tracks kom til under en mørk skrivetur om vinteren, med inspiration fra det færøske natteliv og længslen efter forår.
Teksterne er engelsksprogede og handler om mennesker, der prøver at finde bevægelse i et liv, hvor de er frosset fast. Som at flygte fra det stillestående – fra kontoret, skriveblokaden og de stagnerede relationer – og om at kæmpe for at udvikle sig og finde sin egen vej. På tværs af sangene er der temaer som pres, konkurrence og selvudvikling,
fortalt gennem sci-fi-metaforer, hvor verden opleves som en interstellar rejse, et samfund i nattelivet, et system – eller en sport.
Baldur spiller et energisk live-set med fuldt band, hvor sangene, bandet og høj energi er i centrum. Det visuelle udtryk er enkelt og genkendeligt – Sortklædt band med et diskret islæt af glitter og sølv – og Baldur selv i sportstrøje, svedarmbånd og med en grøn, lysende drink i hånden fra det futuristiske og sportsinspirerede lydunivers:
En lyd der henvender sig til et publikum, som elsker elektronisk musik og band-energi, og som vil kunne lide andre navne som Magdalena Bay, Jamiroquai og Daft Punk.
Mellem numrene deler Baldur korte indblik i udvalgte sange, men lader først og fremmest musikken tale for sig selv i et direkte, dansevenligt og dynamisk koncertformat – altid med en snert af nordisk mystik over sig.


Der sker noget specielt, når de akustiske toner rammer øret, mens historier om mennesker og deres skæbner udspiller sig i fortællinger og sangtekster. The Fire Once Lost spiller originale kompositioner på akustiske instrumenter, og autenticitet er i fokus på scenen såvel som i studiet.
Tekst/musik er skrevet af den nordjyske guitarist/forsanger Anders Duus, som også har produceret alle udgivelser fra The Fire Once Lost.
Sangene har rødderne plantet i de Amerikanske musiktraditioner og teksterne indeholder fortællinger, der takler temaer som tab, længsel, kærlighed og håb.
Alt sammen pakket ind i enkle, vellydende melodier, på et harmonisk bagtæppe af akustiske strengeinstrumenter, som leder tankerne hen på det hårde liv i den nye verden. En koncert med The Fire Once Lost er en nærværende og autentisk oplevelse med fokus på de originale kompositioner og den akustiske, håndspillede musik.
Musikken bliver serveret med fortællinger om historierne bag sangene, samt en god portion humor og glimt i øjet.


The Basement Projects er et Aalborg-baseret projekt med rødder i slut-60’ernes og start-70’ernes garage, blues, surf og rock – med et moderne twist fra 2025. Lyden er inspireret af bands som The Kinks, The Kingsmen, Allah-Las, The Mystery Lights og Froth.
Musikken bliver skabt i en kælder under en børnehave midt i Aalborg, og retningen kan gå alle vegne. Teksterne bliver ofte fundet på i øjeblikket og efterladt præcis, som de kom – enkle og rå på deres helt egen måde.
Live kan The Basement Projects tage mange former – fra solo-projekt til fuldt band. Man ved aldrig helt, hvad man får, men man kan regne med stramme grooves, en afslappet stemning og ægte taknemmelighed fra scenen.
Bag projektet står Linus Holst fra Aalborgs undergrund.


Projekt Sortsyn er en serie af events med performances som værende det centrale element.
Performances/værkerne er udarbejdet gennem et interdisciplinært samarbejde mellem kunstnere, der arbejder med disciplinerne rytmisk musik, billedkunst, litteratur samt lydkunst om at formidle og fortolke emner, der går særligt unge meget på I 2024/2025 har Sortsyn udviklet og optrådt med værker, der dækker emnerne: Online radikalisering, Depression, angst og ensomhed, Fremtidsfrygt.
I 2026 vil emnet Kropsidealer blive taget op og kunstnerisk fortolket og forhandlet. I denne forbindelse er der afsøgt et samarbejde med Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Projektet tager fat i nogle af de emner, der fylder mest blandt unge i dag og folder dem ud i deres detaljer for at bryde med tabu og misforståelser samt den skam og ensomhed emnerne kan medføre for dem, de berører. Værkerne i projektet vil være helheds forestillinger, der inkorporerer et stærkt fokus på narrativ sammen med visuelle, musiske og lyriske virkemidler for at skildre den komplekse virkelighed, hvorfra problemstillingerne, de unge oplever udspringer, samt de unges forsøg på at håndtere dem.
Værkerne er baseret på kunstnernes egne erfaringer med emnerne, men bliver også udarbejdet på baggrund af ekspertviden omkring og med input og i samråd med andre unge, for at sikre at projektets indhold fremstår autentisk og troværdigt overfor dets publikum. Dette greb bliver benyttet netop for at sikre, at unge føler sig hørt, set og forstået gennem projektets formidling af emnerne.


SOA 404 er en elektronisk mørk pop-duo baseret i Aalborg, beståendeaf Anna Moland og Andrés Beltrán. Efter tidligere at have udgivet musikunder et andet navn, fortsætter de nu som SOA 404.
Duoen mødte hinanden første gang på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg og begyndte at samarbejde i 2019. I maj udgav de debut-singlen ICON#2062, som blev én af ugens upcoming hos Bands of Tomorrow og kom i rotation på Uniradioen. Med en fornyet vision inviterer SOA 404 nu lyttere ind i deres verden– en verden, der dykker ned i identitetsdannelse i den digitale tidsalder.
SOA 404 trækker tråde til hyperpop, glitch pop, punk og techno og kredser om emner som identitet, digital besættelse og menneskets rolle i en teknologidrevet verden.
Den 24. oktober udkommer singlen Microdosing, som bliver fejret med showcasen på Way Up North. Senere følger yderligere singler, inden debutalbummet Incubator UNIiiiiiiii lander næste år.


Året er 2019… et baby stinkdyr lægger sig på en ung kvindes fod: SKUNK MAMA, the Trash Disney Princess, is born!
SKUNK MAMA er et dansk/engelsk soloprojekt, hvori tabuer flækkes gennem overærlige erklæringer fra en shitcom-agtig tilværelse.
MAMA har bla. opvarmet for Days N Daze og Svart Ridå, samarbejdet med Stöj Snak og Los Fastidios, været finalist i Fatter Eskil Prisen, semifinalist i Band Battle (på Skråen) og er anbefalet af Karrierekanonen.
Med en unik formidling, gøres selv niché oplevelser mangfoldige – og med denne syge høne på scenen, der bart blotter sine skrøbeligste (og mest tragikomiske) øjeblikke, går man derfra og føler sig lidt mere accepteret!
Syng/Græd/Grin med på sange som If I Cry Hard Enough (Will You Love Me Again), ORM (Kærligheden er død) og My Bloody Vagentine.


Shyka Paya – Følelser med distance og et blink i øjet.
Shyka Paya er en dansk artist, født og opvokset lidt uden for Aalborg. Med et hjerte, der slår i mol, og et glimt af sarkasme i stemmen, skriver hun sange om kærlighedens mange former – romantisk, platonisk og familiær. Hendes tekstunivers balancerer mellem sårbarhed og ironisk distance, hvor hjertesorg bliver forvandlet til noget næsten smukt.
I et hjem præget af varme og musik fra hele verden, voksede Shyka Paya op med et åbent øre og et nysgerrigt sind. Hendes lyd er forankret i neo-soul og R&B, men hun lader sig ikke begrænse af genrer – og søger konstant nye måder at udtrykke sig på. For nogle gange er den bedste måde at håndtere et patetisk kærlighedsliv på at synge det ud – smukt, følsomt og med nok afstand til, at man kan grine lidt af det bagefter. Lyt med åbent sind og åbne ører – og træd ind i Shyka Payas univers.


Rådden Rektalvæske er lyden af jysk alkoholisme i en tornado af motorsave og en skraldespand som lilletromme. Med en blanding af Goregrind, Slam og Hardcore kommer Rådden til at smadre jeres ører og starte et pit eller ti.
Bandet integrerer dansk kultur i deres optrædener gennem brug af danske samples og referencer i musikken – fra Ole Thestrup til Polle Fiction. Musikken leveres med en stram og energisk performance, der giver publikum en oplevelse udover det sædvanlige.
De har to udgivelser på Spotify: Dansk Top i Drop-Tuning og singlen Skidt Ud Som Et Misfoster/Kraniemukkert, og arbejder målrettet på en fuldlængdeudgivelse. Bandets shows er kendt for at skabe stærke oplevelser, hvor publikum engageres og begejstres, hvilket har gjort deres optrædener til store succeser indtil videre.


Ria Qvist – Intim koncert med kvindekor og noget på hjertet
Denne gang optræder Ria Qvist i sin kor konstellation – flankeret af et kvindekor på fem stemmer, der sammen med hendes vokal og virtuose guitarspil skaber et nært og stemningsfuldt lydrum.
Ria Qvists sange er i denne konstellation blevet omarrangeret til at omfavne korstemmerne, som væver sig organisk ind i musikken og tilføjer varme, dybde og et helt særligt samspil. Det er musik med nærvær og ægthed i centrum – en koncert, hvor publikum inviteres ind i et rum med plads til både eftertænksomhed og fællesskab, alt sammen med den gode sang og fortælling i fokus.
Ria Qvist, med det borgerlige navn Maria-Louise Lundqvist, har stået på scenen siden barndommen. Hendes musikalske rejse har blandt andet ført hende forbi Langelandsfestivalen, DR´optrædener, SPOT Festival og pladestudier fra en helt ung alder.


I krydsfeltet mellem det organiske og det elektroniske, det hverdagslige og det storladne, opstår REY – et dansk indie rock-band. Med rødder i det håndspillede, og grene, der strækker sig mod det syntetiske og eksperimenterende, er REY både en bevægelse og et blik. Et blik på verden, på hinanden – og på de små sprækker i tilværelsens overflade. Lyrikken kredser om hverdagen – men aldrig den trivielle. Her er det hverdagens poesi, paradokser og pulsslag, der undersøges og forvrænges. Det handler om kærlighed uden hashtags, ensomhed i overfyldte rum, lyset gennem et vindue tirsdag morgen. Det handler om at stå midt i alt og føle alt og ingenting – og stadig tage næste skridt.


Myli – Den unge frederikshavner, der synger med sjæl, styrke og storm.
Den 20-årige sanger og sangskriver Myli (Mille Frihauge) er et nyt, stærkt navn på den danske musikscene. Med debutsinglen Backstabbers har hun allerede høstet radioplay og opmærksomhed med sin rå ærlighed og kraftfulde stemme.
I 2025 udgiver hun fire personlige og kompromisløse sange – og tager dem med ud på scenen, hvor publikum kan forvente nærvær, nerve og ægte fortællinger om livets skyggesider og håb.
Myli er godt på vej til at sætte sit aftryk på den danske musikscene – hun er ikke bare en ny artist, men en kunstner med kant og noget på hjertet.


Martin T.H. Andersen er en eksperimenterende musiker og sanger fra Hjørring, Nordjylland. Han spiller semi-naivistisk og skrøbeligt eksperimenterende loner-agtige sange med rødder i folk, punk og eksperimenterende musik. Han har tidligere udgivet plader med blandt andet Flowers of Yes! og spillet som en del af duoen Uhrskov;Andersen. Han arbejder nu primært som solist under eget navn.
Her udforsker han temaer som ensomhed, fremmedgjorthed og kærligheden til livet – nøgternt og uden den store sentimentalitet, men pakket ind i et inderligt og dybt personligt udtryk, der trækker lige dele på singer-songwriter-traditionen som på det mere kantede og eksperimenterende.
For tiden arbejder han i studiet videre på nogle af de samme temaer til, hvad der som minimum ender med at blive en EP i en noget mere ”straight” singer-songwriter-baseret form.
Man kan denne aften derfor forvente en forsmag på dette album i form af skrøbeligt eksperimenterende sange akkompagneret af blandt andet guitarer & elektronik.


Mads Høgsted er en nordjysk sanger-sangskriver. Med en bævende stemme og stilfærdige melodier, maler han en sti til dem, som er kørt af sporet. Lyrik og sangspor har inspiration fra komponister som John Martyn, David Sylvian og Mark Hollis. Lydbilledet er stemningsfyldt, larmende og kontant, dog stadigt besluttet om en grundfølelse af livets besvær.


Fra afrikanske rytmer til moderne beats; Lise Ranks dansable pop rummer mange kulturer.
Lise Ranks er mange kulturer. I hver sang træder hun ind i en verden, der afspejler kulturernes nuancer. Fra afrikanske rytmer til vestens moderne beats, der leder tankerne hen på et sammenkog af afro, funky pop, hiphop og R&B. Hun er et levende bevis på, at kulturer kan smelte sammen gennem musikkens universelle og uforbeholdne sprog, der forbinder os som mennesker.
Lytteren inviteres ind i et legende tekstunivers, der rummer både de dybeste følelser såvel som de små, men værdifulde ting i livet. Teksterne centrerer sig om fester, kærlighedshistorier på godt og ondt, og de mennesker, hun har mødt på sin vej. Live besætning er trommer + SPD, bass, guitar og vocal.


Bag navnet KALA LUNA, finder man den 25-årige sanger og sangskriver Katrine Lauritzen. Katrine skriver indie/pop og folk sange, der tager fat på sårbare emner som sorg, kærlighed og frygt. Hun inviterer lytteren ind i et univers, hvor der er plads til at være i det intime og følsomme, samtidigt med at der er højt til loftet og plads til store drømme. KALA LUNA er en skarp og nærværende live performer, der med sin betagende og elegante stemme skaber et dynamisk og levende live show, som taler til hjertet.
Da teenagealderen ramte, begyndte Katrine at skrive og komponere sine egne sange. For Katrine selv, er sangskrivningen en slags håndteringsmekanisme, der hjælper hende med at bearbejde særlige episoder i livet. Sangene skal minde hende selv og hendes lyttere om, at vi sagtens kan komme igennem disse episoder, som vi alle oplever – en slags reminder om at man aldrig er alene, og at det er okay at føle sine følelser.
KALA LUNA udgav i starten af 2025 sin debutsingle “what if”, som landede på både “New Music Friday” og “Fresh Finds Nordics” på Spotify. Senere på året blev den efterfulgt af hendes anden single “grandpa”, som landede en plads på “New Music Daily”, “Fika”, og “Sounds of Denmark” på Apple Music. I efteråret står hun klar med sin tredje single, og endnu mere musik på vej i det nye år.


HØK består af tre unge musikere, der samledes som trio første gang i 2019. Nysgerrighed på musikken, og en fælles inspiration i søgen efter et bevægeligt sammenspil blev omdrejningspunktet i bandets lyd. Selvsamme nysgerrighed, og søgen efter fordybelse i musikken, førte til gengæld også til et par års ophold i projektet, da alle medlemmer søgte udenlands for at studere i hvert sit land. I 2024 samledes de tre i Danmark igen og genfødte bandet i et nyt format under navnet HØK. Projektet er dynamisk og intim indie-folk inspireret jazz, hvor fortællinger om de seneste års personlige udvikling og oplevelser bliver fortalt i en musikalsk, lyrisk og reflekterende form.


Hvankel er en kompromisløs rocktrio fra Aalborg. Med udgangspunkt i den klassiske trioform skaber de et udtryk, der spænder vidt – fra rå energi og hårdtslående riffs til melodiske forløb og stemningsfulde passager. Hvankel bevæger sig ubesværet mellem det vilde og det sårbare, altid med nærvær og intensitet i centrum.


Gunnva skaber et nordisk univers, hvor fortryllende melodier og sjælfulde tekster smelter sammen i en harmonisk fusion af pop og folk. Hendes følelsesladede historiefortælling henter inspiration fra eget liv og væver en musikalsk rejse fyldt med autenticitet og dyb refleksion. Med sin unikke stemme og stærke nærvær fremkalder hun en intens følelse af selviagttagelse og skønhed i enkeltheden. Gunnvas musik efterlader et varigt indtryk og trækker lytteren ind i et drømmende, fordybende lydunivers.


Den colombisk-fødte belgiske sanger og producer Gloria Diana Maria bringer sin varme neo-soul og moderne RnB til Aalborgs Way Up North i år. Hun studerer i øjeblikket på Det Kongelige Musikkonservatorium i Aalborg og skriver, arrangerer og producerer hver sang fra bunden med en blanding af analogt udstyr og digitale værktøjer.
Hendes sange er bygget på ærlige følelser, rytmisk drivkraft og æteriske teksturer, med vokaler, der føles nære og personlige. Hun henter inspiration fra kunstnere som Erykah Badu, Sade og Kali Uchis og berører temaer som empowerment, femininitet og sårbarhed med blid intensitet.
Hendes første to singler, Fall og In a Dream, fik redaktionel støtte på Spotify, hvor In a Dream blev inkluderet på playlisten Tempo (Nordic & International RnB).
Med eller uden sit band former Gloria sin lyd til en verden, der føles både intim og soulful.


Glen Montanaro er en maltesisk guitarist og komponist bosat i Aalborg, Danmark, kendt for sin innovative fusion af jazz, middelhavsmusik og nordiske musiktraditioner. Hans arbejde er kendetegnet ved en følelsesladet, ambient æstetik, der inviterer lytteren ind i reflekterende og medrivende lydlandskaber.


ETVA drejer blikket ind mod det, der er gemt væk. Hun skaber DANSK sjælevridende indiepop med ridser i lakken og badet i tårer.
Bag ETVA er den vrede og sårbare pige, der blev voksen for tidligt. Hun har altid været the odd one out – et stærkt og følsomt mælkebøttebarn med en urokkelig drivkraft.


Erot er Tore Kofod, født i 1986 i Aalborg, Danmark. Som barn spillede han blokfløjte og trommer, men stoppede som 9-årig. Tidligt blev han fascineret af elektronisk musik, først Kraftwerk, senere Prodigy og Chemical Brothers. Som 10-årig hørte han sit første goa-track og blev begejstret for musikkens følelser og energi.
Tore skaber primært positiv musik med varme, groovy og optimistiske lyde, men også reflekterende og kontemplative numre. Siden sine tidlige udgivelser har han holdt fast i sin unikke stil og samtidig eksperimenteret med nye genrer — fra Chill Out og psy-chill til ambient, uptempo chillout og progressiv musik. Hans inspiration kommer fra både hverdagens små øjeblikke og livets mest intense begivenheder, som han omsætter til multilagede, følelsesfyldte musikalske oplevelser.


Den Lille Dører et stemningsfuldtjazz-projekt, som har til formål at skabe en liveoplevelse, der blander fotokunst, feltoptagelser, musik og improvisation. Med udgangspunkt i fotografier fra Nordjylland, taget af projektets komponist Andrea Sciuso, sammensættes billedsekvenser, hvortil der skræddersyes musik, som bandet spiller live, mens billederne bliver vist på en storskærm. Gruppen inkluderer optagelser af naturens lyde fra billedernes direkte kilde, såsom blade, dyr og vand, hvilket skaber musik med dette præcise sted som udgangspunkt. Resultatet er en smuk musikalsk fordybelse i forholdet mellem fællesskab og ensomhed, menneske, Gud og natur.
Den Lille Dør består af: Andrea Sciusco (Trommer, fotografi og komposition) Bertil Vesterlund (trompet), Glen Montanaro (guitar), Mads Jensen (guitar) ogThanos Mistilioglu (elektronik, feltoptagelser og lydbillede).


Daddy Who er en trio af unge musikere fra Aalborg: Christina (vokal og bas), Thomas (guitar) og Nicolai (trommer). Gennem deres forskellige musikalske baggrunde har de formået at skabe en unik lyd, der fusionerer rock, soul, punk og andre alternative stilarter til en kraftfuld og karakteristisk blanding.
I løbet af de seneste par år har de spillet sig gennem Aalborgs spillesteder og turneret store dele af Danmark — herunder to gymnasieturnéer, hvor de leverede alt fra vilde moshpits til uforglemmelige, personlige øjeblikke med eleverne. De har også gæstet Radio ANR, hvor et af deres numre blev spillet på radioen. I 2023 udnævnte GAFFA dem som et band, man bør holde øje med.
Daddy Who er klar til at indtage endnu flere scener, bringe deres rå attitude og skarpe energi til publikum og gøre hver koncert til en oplevelse, man husker.


CHRIT er et tre-mands Voodoo-punkband fra Aalborg, Danmark.
Bandet spiller eksperimenterende rock, punk og shoegaze. De skriver original musik i tæt samarbejde og komponerer og arrangerer al musikken sammen. Bandet er stolte af deres velkomponerede og til tider humoristiske tekster, som leveres af en stærk kvindelig forsanger med massive vokaleffekter.


Trippelgänger trækker deres inspiration fra metallens rødder og de dystre toner fra genrens begyndelse i 1970’erne. Med tordnende trommer, buldrende bas, samt fængende guitarriffs og melodier, skaber trioen et inddragende, okkult univers.
Trippelgänger tilbeder selvfølgelig metallens gudfædre i Black Sabbath, men spejler sig også i kunstnere som Pentagram, Sleep, Uncle Acid & The Deadbeats og Ghost.
I februar 2023 udgav Trippelgänger “Trip to Hell” – en samling med 10 numre, der inkluderer sange fra deres første tre EP’er, udgivet i 2021 og 2022. Deres debutalbum “Possessor” udkom i april 2024.
