

JOVE
Med alternativ pop sætter JOVE, den 22-årige nordjyde, ord på følelser, mange kender men ikke tør italesætte. Musikken bevæger sig i en voldsom dynamik – fra det helt sårbare og intime til eksplosiv stadionenergi. Med et nyt live-setup er JOVE blandt de 350 ansøgere, der er blevet udvalgt til at supporte Carpark North på deres efterårsturné.
Live-bandet består af cello, bas og trommer – med JOVE i front på vokal og med sit karakteristiske klaverspil.
Tidligere på året udgav JOVE sin anden single, ”You Wanna Make It Out”. Et nummer om at ville redde én uden at ødelægge sig selv. Tracket er anden udgivelse i forbindelse med den kommende debut-EP: ”You Love What I Create, But Do You Ever Listen?”. Singlen er blandt andet fremhævet af Bandsoftomorrow som ”Et ærligt og følsomt udspil fra JOVE”, og er spillet hos P4 Nordjylland, Uniradioen samt ANR.
Sidste år debuterede JOVE på New Music Friday Denmark med singlen ”Is it all a game?” og optrådte til SPOT Festival 2025. Tidligere har JOVE spillet support for Thor Farlov og Rasmus Seebach, spillet til Aalborg Regatta sammen med Carpark North og Danser med Piger.
JOVE-projektet blev dannet i 2023 og samme år vandt han Talentprisen til Band Battle Aalborg.









































