BØLLE


Bølle er et alternativt instrumentalt popprojekt, som blander jazzmusikkens frihed og poppens energi. Med uventede drejninger, improvisation og synthdrevne lydflader skaber Bølle koncerter, der føles legende, intense og nærværende. Bølles musikalske identitet er baseret på et inderligt ønske om at fange publikum på en måde, som jazzmusik ellers ikke gør. Med sange baseret på fisketure, bedsteforældre og det danske grundvand, tapper bandet ind i temaer og oplevelser, der betyder noget for lytteren. Denne kombination af musik og fortælling gør en Bølle-koncert til en oplevelse, som er helt sin egen. I 2026 vandt Bølle prisen for “Årets Nordjyske Artist” ved konkurrencen “Band Battle”, og har spillet fyldte koncerter til både Spot Festival, Rama Festival og Nibe Festival. Til oktober udgiver Bølle singlen “Mormor” som er den første i en række singler op til udgivelsen af bandets første EP.