RIA QVIST

Ria Qvist – Intim koncert med kvindekor og noget på hjertet

Denne gang optræder Ria Qvist i sin kor konstellation – flankeret af et kvindekor på fem stemmer, der sammen med hendes vokal og virtuose guitarspil skaber et nært og stemningsfuldt lydrum.

Ria Qvists sange er i denne konstellation blevet omarrangeret til at omfavne korstemmerne, som væver sig organisk ind i musikken og tilføjer varme, dybde og et helt særligt samspil. Det er musik med nærvær og ægthed i centrum – en koncert, hvor publikum inviteres ind i et rum med plads til både eftertænksomhed og fællesskab, alt sammen med den gode sang og fortælling i fokus.

Ria Qvist, med det borgerlige navn Maria-Louise Lundqvist, har stået på scenen siden barndommen. Hendes musikalske rejse har blandt andet ført hende forbi Langelandsfestivalen, DR´optrædener, SPOT Festival og pladestudier fra en helt ung alder.