MARTIN TH ANDERSEN

Martin T.H. Andersen er en eksperimenterende musiker og sanger fra Hjørring, Nordjylland. Han spiller semi-naivistisk og skrøbeligt eksperimenterende loner-agtige sange med rødder i folk, punk og eksperimenterende musik. Han har tidligere udgivet plader med blandt andet Flowers of Yes! og spillet som en del af duoen Uhrskov;Andersen. Han arbejder nu primært som solist under eget navn.

Her udforsker han temaer som ensomhed, fremmedgjorthed og kærligheden til livet – nøgternt og uden den store sentimentalitet, men pakket ind i et inderligt og dybt personligt udtryk, der trækker lige dele på singer-songwriter-traditionen som på det mere kantede og eksperimenterende.

   For tiden arbejder han i studiet videre på nogle af de samme temaer til, hvad der som minimum ender med at blive en EP i en noget mere ”straight” singer-songwriter-baseret form.

Man kan denne aften derfor forvente en forsmag på dette album i form af skrøbeligt eksperimenterende sange akkompagneret af blandt andet guitarer & elektronik.