HØK

HØK består af tre unge musikere, der samledes som trio første gang i 2019. Nysgerrighed på musikken, og en fælles inspiration i søgen efter et bevægeligt sammenspil blev omdrejningspunktet i bandets lyd. Selvsamme nysgerrighed, og søgen efter fordybelse i musikken, førte til gengæld også til et par års ophold i projektet, da alle medlemmer søgte udenlands for at studere i hvert sit land. I 2024 samledes de tre i Danmark igen og genfødte bandet i et nyt format under navnet HØK. Projektet er dynamisk og intim indie-folk inspireret jazz, hvor fortællinger om de seneste års personlige udvikling og oplevelser bliver fortalt i en musikalsk, lyrisk og reflekterende form.