SCHÆFER
Med pudsige og poetiske sange inviterer Schæfer dig ind i en verden af samfundsaktuelle fortællinger, der både er mørke og melankolske, lyse og finurlige. Duoen og venneparret, bestående af Anna Skov Jensen (vokal) og Emil Mors Rasmussen (keyboards), skriver sårbare, intense og humoristiske sange, der peger fingre af omverdenen og ikke mindst af dem selv. Schäfer har allerede vundet anerkendelse for deres skarpe sangskrivning med titlen som ‘Årets Nordjyske Sangskriver 2024’ i Skråens musikkonkurrence Band Battle.
Live går Schæfer på scenen som syvmandsorkester, der sammen trækker musikken i eksplosive retninger. “Selvom de syv unge musikere ser søde ud, kan de godt bide fra sig. De tager publikum med storm og efterlader dem målløse.” skriver GAFFA rosende om bandets liveoptræden og beskriver deres lyd som “en form for indie-drømme-jazz, som blandt andet byder på lækre trompetsoloer og korstemmer, der hiver publikum ind i en drømmeverden langt væk fra hverdagens stress og jag.”